Onsdag eftermiddag kl. 17.15 standsede en patrulje fra Østjyllands Politi et køretøj på Jernaldervej i Aarhus V. Chaufføren, en 25-årig mand, blev skønnet påvirket og sigtet for både narkokørsel og spirituskørsel.
Ved nærmere eftersyn af bilen fandt betjentene en mindre mængde hash og kokain, som blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion. Den 25-årige mand blev yderligere sigtet for besiddelse af narko.