44-årig mand fra Østjylland i grundlovsforhør i Aarhus for bedrageri mod ældre

dato

Torsdag kl. 12.00 finder et grundlovsforhør sted ved Retten i Aarhus, hvor anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller en 44-årig mand. Manden er sigtet for bedrageri og databedrageri efter at have narret ældre borgere til at udlevere deres kreditkort og kode ved at udgive sig for at være fra banken.

De ældre forurettede, som bor i Sydøstjylland, har oplevet, at der blev hævet penge på de udleverede kort. Den 44-årige, der har bopæl i Østjylland, er blandt de formodede gerningsmænd, som Sydøstjyllands Politi tidligere har offentliggjort billeder af. Hævningen af kontanterne er sket i Østjylland.

Østjyllands Politi opfordrer borgerne til aldrig at udlevere deres kode eller kort til andre, da banken aldrig vil møde op på ens adresse for at hente et kreditkort. Det anbefales også at tale med ældre familiemedlemmer om, hvordan de skal forholde sig ved opkald fra "banken".

Kilde: Østjyllands Politi