Ældre kvinder i Egå narret af falske bankfolk

dato

Fire ældre kvinder fra Egå, nord for Aarhus, er blevet ofre for et svindelnummer, hvor kriminelle udgav sig for at være fra kvindernes bank. De kriminelle franarrede kvinderne deres kreditkort ved at ringe til dem og påstå, at deres dankort skulle udskiftes. Manden i telefonen bad om kvindernes pinkode og lovede at sende et bankbud for at hente kortet.

En mand dukkede op hos kvinderne og fik udleveret kreditkortene, som efterfølgende blev misbrugt eller forsøgt misbrugt. De forurettede kvinder er i alderen 84-96 år og bor alle i Egå.

Østjyllands Politi efterforsker sagerne nærmere og opfordrer til, at man taler med ældre familiemedlemmer om ikke at udlevere kort eller kode. Politiet understreger, at banken aldrig vil ringe og bede om kortoplysninger eller dukke op på din hjemadresse.

Kilde: Østjyllands Politi