Altan styrtede ned på Peter Sabroes Gade i Aarhus

dato

Natten til søndag styrtede en altan til jorden fra ca. 3,5 meters højde på Peter Sabroes Gade i Aarhus. Otte unge personer i starten af 20'erne opholdt sig på altanen, da den pludselig gav efter.

Ved politi og ambulances ankomst lå altanen foran kælderlejligheden, og flere unge mennesker stod omkring stedet. Heldigvis var der kun mindre tilskadekomst blandt de unge, i form af knubs, hudafskrabninger og blå mærker.

Området omkring den nedstyrtede altan er nu afspærret, og der skal foretages tekniske undersøgelser for at klarlægge de nærmere omstændigheder.

Kilde: Politiets Døgnrapport