Anholdelse af kvinde på Oddervej i Højbjerg

dato

Østjyllands Politi modtog kl. 22.20 en anmeldelse om en hændelse på Oddervej i Højbjerg, hvor en buskontrollør stod med en balstyrisk kvinde. Kvinden ønskede ikke at oplyse sit navn til kontrollørerne, da hun mente, hun havde en gyldig billet, hvilket kontrollørerne ikke var enige i, og de ønskede at give hende en afgift.

Politiet blev tilkaldt for at identificere kvinden, men hun nægtede også at oplyse sit navn til betjentene. Som følge heraf blev kvinden anholdt og sigtet efter retsplejeloven. Det var først fra bagsædet af patruljebilen, at den 29-årige kvinde oplyste sit navn, hvorefter hun blev løsladt på stedet.

Kilde: Østjyllands Politi