Bil i brand på Jettesvej i Brabrand

dato

Politi og brandvæsen rykkede tidligt mandag morgen kl. 04.58 ud til en brand i en bil på en p-plads på Jettesvej i Brabrand.

Da politiet ankom, stod køretøjet i store flammer. Brandvæsnet fik dog hurtigt bugt med ilden, men bilen pådrog sig omfattende skader.

Det var ikke umiddelbart muligt at finde frem til brandårsagen på stedet, men Østjyllands Politi mistænker, at branden kan være påsat. Politiet efterforsker nu sagen nærmere.

Kilde: Politiets Døgnrapport