En hændelse i en togvogn på vej til Aarhus Hovedbanegård fra Fredericia førte tirsdag aften til anholdelse af en 59-årig mand. Østjyllands Politi modtog anmeldelsen kl. 23.04, efter at manden havde onaneret foran andre passagerer.
Toget ankom til perronen i Aarhus kl. 23.22, hvor politiet stod klar til at overtage sagen fra togpersonalet. Den blufærdighedskrænkende passager blev udpeget af personalet og blev sigtet i sagen.
Manden, der blev skønnet påvirket af alkohol, blev tiltagende aggressiv under mødet med politiet og blev derfor ilagt håndjern. Han blev anholdt og taget med på stationen til senere afhøring.