Østjyllands Politi modtog natten til mandag kl. 00.16 en anmeldelse om en brand i en bygning på Næringen i Risskov. Branden opstod i en vuggestue, og flere patruljer blev hurtigt sendt til stedet.
Ved politi og brandvæsens ankomst få minutter efter anmeldelsen, blev de mødt af kraftige flammer fra bygningen. Der er bekymring for, at branden kan have involveret asbestholdige materialer, hvilket forhindrede en umiddelbar brandundersøgelse i løbet af nattetimerne.
Forældre med børn i institutionen blev informeret via kommunen og kunne ikke aflevere deres børn på stedet mandag morgen. Østjyllands Politi kan ikke udelukke, at branden kan have været påsat, og efterforskningen af sagen pågår stadig.