Butikstyveri på Vesterbro Torv fører til anholdelse

dato

Onsdag eftermiddag kl. 16.31 blev politiet tilkaldt til et supermarked på Vesterbro Torv i Aarhus, hvor personalet havde tilbageholdt en voldsom butikstyv. En patrulje ankom hurtigt til stedet og overtog den 31-årige mand, som var blevet tilbageholdt af butikspersonalet og nogle vagter.

Den 31-årige mand havde lagt seks pakker oksekød i sin rygtaske og forlod butikken uden at betale. Da en medarbejder konfronterede ham, nægtede han at blive på stedet og blev voldsomt udadreagerende i et forsøg på at vriste sig fri. Personalet og vagterne formåede dog at fastholde ham, indtil politiet ankom.

Den 31-årige blev anholdt og er foreløbigt sigtet for røveri, da vurderingen var, at han havde optrådt voldsomt og truende i forbindelse med tyveriet.

Kilde: Østjyllands Politi