Arrangementet starter med deltagelse af de første 15.000 mennesker tirsdag aften og forventes samlet at tiltrække knap 49.000 løbeglade østjyder.
Den store begivenhed vil påvirke trafikken i den sydlige del af Aarhus, især omkring Mindeparken og Marselisborg Skovene. Kongevejen mellem Marselisborg Slot og Mindeparken vil være spærret for al trafik fra tirsdag kl. 09.00 til torsdag kl. 00.00. Desuden vil al motorkørsel på Oddervej og Strandvejen være forbudt fra kl. 18.00 til kl. 21.00 på alle tre løbeaftener.
For opdateringer om arrangementet og de trafikale ændringer samt gode råd til, hvordan man bedst ankommer til stafetten, henvises der til Aarhus Motions hjemmeside.