Efterlysning: Kender du gerningsmanden til røverier?

dato

Seneste røveri fandt sted torsdag d. 12. december på Grenåvej i Risskov, hvor gerningsmanden med en kniv truede ekspedienten til at udlevere penge og cigaretter. 

 

Samme fremgangsmåde blev brugt ved tre andre røverier begået i slutningen af november og starten af december mod forskellige 7-Eleven-butikker i Aarhus

 

Østjyllands Politi efterforsker sagerne nærmere og har samlet noget video-og billedemateriale, som nu offentliggøres i håb om, at nogen kan genkende gerningsmanden. 

 

Har du oplysninger i sagen, kan du ringe på tlf. 114. 

 

Gerningsmanden beskrives som: 

 

25-35 år
160-165 cm høj og spinkel af bygning
Han er hørt tale både engelsk, arabisk og dansk
Under røverierne har han været iført grøn/sort dunjakke med hætte, kasket, halsedisse som maskering, mørke bukser med lommer på siden af benene og sorte sko
Derudover var han i besiddelse af en stor køkkenkniv, som han truede medarbejderne med

 

Østjyllands Politi har tidligere bragt en efterlysning i samme sag - men har nu klippet videomateriale sammen, der skulle give bedre billeder af gerningsmanden. 

 

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi