Et år med Stofsky Begravelse: Dorthe takker for opbakningen

Foto: Stofsky Begravelse.
dato

På søndag er det præcis et år siden, Dorthe åbnede dørene til Stofsky Begravelse. Det første år har budt på mange betydningsfulde møder, og nu ønsker hun at sende en særlig tak til alle, der har vist hende tillid, støttet hende og hjulpet hendes virksomhed godt fra start.

Der er noget særligt ved at se tilbage på det første år som selvstændig. For Dorthe, der står bag Stofsky Begravelse, handler det ikke kun om at fejre virksomhedens 1-års fødselsdag. Det handler i høj grad om alle de mennesker, der har været en del af rejsen.

Siden begyndelsen har hendes største ønske været at skabe et trygt sted, hvor familier kan finde ro og støtte i en af livets sværeste stunder.

"Jeg vil gerne sige tusind tak til alle, der har støttet mig gennem det første år. Og ikke mindst til de familier, der har vist mig tillid og ladet mig være en del af deres afsked med et menneske, de holder af. Det betyder mere, end ord kan beskrive", fortæller Dorthe.

En lille anbefaling kan betyde alverden

Dorthe ønsker også at rette en særlig tak til alle dem, der har delt Stofsky Begravelse på sociale medier, nævnt virksomheden i en samtale eller anbefalet hende til andre.

For en lille, selvstændig virksomhed er den slags opbakning uvurderlig.

"Når nogen deler et opslag eller anbefaler mig videre, bliver jeg virkelig glad. Det betyder så meget at mærke, at folk bakker op om det, jeg har skabt. Hver eneste anbefaling gør en forskel", fortæller hun.

Samme hjertevarme som på første dag

Selvom det første år nu er gået, er Dorthes ønske for Stofsky Begravelse stadig det samme. Hun vil møde mennesker med omsorg, nærvær og tid til den enkelte familie.

Derfor har hun indrettet sin forretning med hjemlige rammer, hvor der er plads til samtaler i ro og mag. Hun tilbyder også at besøge familierne i deres eget hjem, hvis det føles tryggere.

Når Stofsky Begravelse fylder 1 år på søndag den 15. november, er det derfor med et varmt og oprigtigt tak fra Dorthe til alle, der har været med til at gøre det første år muligt.

 
Kilde: Stofsky Begravelse
Stofsky Begravelse ApS

Adelgade 14, Randers C

92 72 92 ..
Se på kort

åbningstider

Døgnåbent på telefon:
92 72 92 92