Onsdag aften gennemførte Østjyllands Politi en omfattende færdselskontrol i Aarhus Vest, som resulterede i hele 47 sigtelser fordelt på 26 trafikanter. Blandt de sigtede var en 19-årig mand, der blev anholdt efter at have kørt på en stjålet motorcykel i Tilst uden styrthjelm og kørekort. Han forsøgte at undslippe politiet og begik flere færdselsovertrædelser, herunder at køre op på fortovet og venstre om et helleanlæg. Den 19-årige kan nu forvente et kørselsforbud og en betragtelig bøde.
Færdselskontrollen resulterede i en række sigtelser, herunder:
- 1 sigtelse for hastighed (betinget frakendelse)
- 7 sigtelser for hastighed (klip)
- 4 sigtelser for håndholdt mobiltelefon (klip)
- 1 sigtelse for vigepligtsforseelse (klip)
- 1 sigtelse for venstre om helleanlæg (klip)
- 1 sigtelse for overhaling højre om (klip)
- 1 sigtelse for fremkørsel for rødt (klip)
- 1 sigtelse for fremkørsel for gult før rødt
- 1 sigtelse for narkokørsel
- 1 sigtelse for kørsel uden førerret til pgl. kategori
- 1 sigtelse for kørsel uden førerret
- 1 sigtelse for overladelse af køretøj til person uden kørekort
- 1 sigtelse for brugstyveri af motorcykel
- 4 sigtelser for forkert placering på vejen
- 1 sigtelse for kørsel uden anvendelse af styrthjelm
- 1 sigtelse for kørsel uden at benytte sikkerhedssele
- 4 sigtelser for fejl/mangler
- 1 sigtelse for manglende forsikring på køretøj
- 1 sigtelse for manglende registrering af køretøj
- 4 sigtelser for kørekort ej medbragt
- 2 sigtelser for ført el-løbehjul uden hjelm
- 2 sigtelser for 2 personer på 1 cykel
- 1 sigtelse for kørsel frem for rødt, cykel
- 1 sigtelse for kørsel frem for rødt, lille knallert
- 2 sigtelser for øvrige overtrædelse af færdselsloven
Derudover blev et køretøj indkaldt til kontrolsyn.