Grundlovsforhør i Aarhus: 25-årig sigtet for røveriforsøg og ulovlig tvang

dato

Ved Retten i Aarhus kl. 13.30 fremstiller anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi en 25-årig mand i grundlovsforhør. Den 25-årige er sigtet for forsøg på røveri og ulovlig tvang efter en hændelse onsdag eftermiddag på Risdalvej i Viby J.

Den 25-årige truede en 18-årig bilist med en machete, slog på bilen og tvang sig adgang via passagerdøren. Herefter overtog han førersædet og kørte fra stedet mod Viby Torv. Østjyllands Politi modtog anmeldelsen kort tid efter kl. 17.48, og flere patruljer blev sendt til området.

En patrulje fik øje på det stjålne køretøj i krydset mellem Viby Ringvej og Søren Frichs Vej, og køretøjet blev bragt til standsning i krydset mellem Rymarken og Hasle Centervej, hvor den 25-årige kørte galt. Han blev anholdt med den fornødne magt og kørt til skadestuen med ambulance.

Ud over røveriforsøget er den 25-årige også sigtet for spiritus- og narkokørsel samt besiddelse af kniv. Flere øvrige sigtelser kan tilgå i relation til eftersættelsen.

Kilde: Østjyllands Politi