Grundlovsforhør i Aarhus: 26-årig sigtet for grov vold i Tilst

dato

Ved Retten i Aarhus kl. 12.00 i dag fremstiller Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi en 26-årig mand i grundlovsforhør. Den 26-årige er sigtet for grov vold, efter en hændelse på en adresse i Tilst.

Torsdag kort før kl. 22.00 anmeldte en 40-årig mand, at en person gik rundt i hans have og ønskede politiets hjælp, da han følte sig forfulgt. Mens den 40-årige havde politiet i røret, trængte manden fra haven ind i huset, hvilket fik anmelderen til at afbryde opkaldet.

En patrulje blev straks sendt til stedet, hvor betjentene igennem et vindue kunne observere, at anmelderen forsøgte at vriste en kniv fra den 26-årige mand. Betjentene tilkaldte assistance og gik ind i huset, hvor anmelderen havde skubbet gerningsmanden fra sig. Betjentene fik den 26-årige til at lægge kniven fra sig, og han blev anholdt kl. 22.08.

Den 40-årige beboer havde pådraget sig overfladiske stik med kniven, som den 26-årige havde hentet i køkkenet. Heldigvis kom den 40-årige ikke alvorligt til skade. Efter anholdelsen blev den 26-årige mand taget med til politigården i Aarhus.

Kilde: Østjyllands Politi
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold
Boliger til salg i Aarhus

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.