Grundlovsforhør i Aarhus: 30-årig mand sigtet for røveri i Tilst

dato

Ved Retten i Aarhus finder der kl. 10.30 et grundlovsforhør sted, hvor anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller en 30-årig mand. Han er sigtet for at have begået røveri natten til søndag på en tankstation beliggende på Tilst Parkvej i Tilst.

Røveriet skete omkring kl. 2.04, hvor den 30-årige sammen med en anden gerningsmand gik ind på tanken. Den 30-årige hoppede om bag disken og truede ekspedienten med en kniv for at stjæle flere cigaretter, et par donuts og nogle mønter. Da politiet ankom til stedet, var de to mænd allerede forsvundet.

Den indledende efterforskning førte til anholdelsen af den 30-årige mand søndag eftermiddag. Østjyllands Politi mistænker, at der stadig er en gerningsmand på fri fod. Anklagemyndigheden har anmodet om lukkede døre ved grundlovsforhøret.

Kilde: Østjyllands Politi