Grundlovsforhør i Aarhus: 36-årig sigtet for omfattende biltyverier

dato

Ved Retten i Aarhus kl. 11.00 fremstiller anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi en 36-årig mand i grundlovsforhør. Den 36-årige er sigtet for flere forskellige forhold af tyveri fra personbiler, herunder stjålne sidespejle, bilrat og baglygter.

Anholdelsen af den 36-årige fandt sted onsdag aften kl. 18.51 på en adresse i Tilst. Det skete i forbindelse med politiets efterforskning af en lang række anmeldelser om tyveri fra personbiler, som er blevet begået over flere måneder.

Tyverierne, der er sket i perioden fra marts 2024 til slutningen af august, har primært været rettet mod køretøjer parkeret i Risskov. Dog har bilejere i Aarhus C, Aarhus V, Aarhus N, Åbyhøj og Tilst også været ofre for tyverierne.

I alt er den 36-årige sigtet for 14 forskellige forhold af tyveri fra personbiler. Han har erkendt alle forholdene bortset fra et enkelt.

Kilde: Østjyllands Politi