Grundlovsforhør i Aarhus: 41-årig sigtet for røveri i Aabyhøj

dato

Onsdag kl. 10.30 finder et grundlovsforhør sted ved Retten i Aarhus, hvor anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller en 41-årig mand. Han er sigtet for røveri, der fandt sted den 5. november i år.

Røveriet skete i en villa i Aabyhøj omkring kl. 11.20, hvor den 41-årige mand brød ind og stjal en pung og nogle solbriller. Da han blev opdaget, trak han en kniv frem og truede beboeren, inden han stak af fra stedet.

Østjyllands Politi havde hurtigt patruljer på stedet, men det lykkedes ikke at få fat i gerningsmanden i første omgang. Der blev sikret spor på stedet, og en analyse af dna-spor førte til anholdelsen af den 41-årige tirsdag.

Kilde: Østjyllands Politi