Hærværk på Letbanen i Mårslet fører til anholdelse

dato

Tirsdag formiddag kl. 10.00 rykkede en patrulje fra Østjyllands Politi ud til letbanestationen i Mårslet efter en anmeldelse om en mand, der var gået amok i Letbanen. Anmelderen havde fulgt efter en 32-årig mand, der kort tid forinden havde smadret en rude i Letbanen.

Den ophidsede og udadreagerende mand gik ud på skinnerne, hvor han kastede flere sten mod Letbanens forrude, hvilket resulterede i, at forruden gik i stykker. Politiet fandt hurtigt den 32-årige mand ved ankomsten til stedet.

Manden blev anholdt og sigtet for hærværk, hvorefter han blev taget med på politistationen.

Kilde: Politiets Døgnrapport