Knivstikkeri på Jægergårdsgade: Mand dræbt

dato

Østjyllands Politi modtog kl. 03.25 natten til søndag en anmeldelse om et knivstikkeri på Jægergårdsgade i Aarhus. En mand er død som følge af de skader, han blev påført, men han er endnu ikke endeligt identificeret.

Politiet har foretaget omfattende undersøgelser på gerningsstedet og vil være til stede i området det meste af søndagen. De efterlyser vidner til hændelsen og opfordrer folk med oplysninger til at kontakte dem på telefon 114.

Af hensyn til den videre efterforskning har Østjyllands Politi ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Kilde: Østjyllands Politi