Narkotika og ulovlige puffbars fundet i Åbyhøj

dato

Tirsdag formiddag kl. 10.06 rettede betjente fra Østjyllands Politis Specialpatrulje henvendelse på en adresse i Åbyhøj efter at have modtaget et tip om opbevaring af narko. Trods politiets anmodning blev døren ikke åbnet, og betjentene skaffede sig selv adgang til lejligheden.

Inde i lejligheden befandt der sig en 37-årig mand, som blev sigtet for besiddelse af narko, efter politiet fandt nogle gram hash under ransagningen. Hashen blev beslaglagt med henblik på konfiskation og destruktion.

Derudover fandt politiet 257 puffbars med forskellige smagsvarianter. Den 37-årige blev også sigtet for at have overtrådt loven om elektroniske cigaretter. Puffbarsene blev beslaglagt og skal nu vurderes af Sikkerhedsstyrelsen for lovlighed. Den 37-årige mand protesterede ikke over beslaglæggelsen.

Kilde: Østjyllands Politi