Overfald på Ryhavevej i Hasle: 20-årig mand sigtet for knivbesiddelse

dato

Østjyllands Politi modtog mandag kl. 15.33 en anmeldelse om et overfald ud for en adresse på Ryhavevej i Hasle. Der var sparsomt med oplysninger om hændelsen og antallet af involverede.

Politiet traf en 20-årig mand i området, som havde mærker i ansigtet, der indikerede vold. Den 20-årige ønskede ikke at medvirke til sagens opklaring, men han blev umiddelbart vurderet til ikke at være alvorligt skadet og blev kørt til behandling på skadestuen.

Under en visitering fandt politiet en kniv i den 20-åriges lomme, hvilket førte til, at han blev sigtet for overtrædelse af knivloven. Østjyllands Politi efterforsker sagen nærmere.

Kilde: Østjyllands Politi