Lørdag aften kl. 23.44 patruljerede specialpatruljen langs Åboulevarden i Aarhus C, da to unge mænd råbte efter dem. Specialpatruljen tog kontakt til de unge mænd og fik mistanke om besiddelse af euforiserede stoffer.
Ved visitation blev den ene mand fundet i besiddelse af flere små poser med kokain, mens den anden mand blev fundet i besiddelse af to joints og en kniv. Den 22-årige mand, der blev fundet i besiddelse af kniven, bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag kl. 10.30.