Onsdag ved middagstid skabte en 53-årig mand utryghed på Jægergårdsgade i Aarhus C, da han fægtede med en kniv i nærheden af andre personer. Politiet modtog anmeldelsen kl. 12.57, og flere patruljer rykkede hurtigt ud til stedet.
Den 53-årige mand ønskede ikke umiddelbart at samarbejde med politiet, men blev anholdt med den fornødne magt og ilagt håndjern. Han blev sigtet for at have overtrådt knivloven, for at modsætte sig sin anholdelse, og for at have forstyrret den offentlige orden.
Politiet beslaglagde en løkkenkniv, som blev fundet på jorden nær den anholdte, og som svarede til beskrivelsen fra anmeldelsen. Efter endt afhøring blev manden løsladt senere på dagen.