Våbenhvile i Gaza markeret i det vestlige Aarhus

dato

Onsdag aften blev en våbenhvile mellem Israel og Hamas indgået, hvilket hurtigt spredte sig som nyhed til Østjylland. I det vestlige Aarhus, nærmere bestemt i Brabrand og Gellerup, blev nyheden markeret af flere personer, der havde samlet sig på gaden.

Omkring kl. 20.24 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om affyring af et bomberør fra et vindue i Brabrand. Politiet var til stede i området for at følge udviklingen og vejledte de tilstedeværende om, at en længerevarende forstyrrelse af den offentlige orden ikke var hensigtsmæssig. Menneskemængden opløste sig langsomt, og aftenen forløb nogenlunde roligt i det vestlige Aarhus.

Senere på aftenen modtog politiet dog anmeldelser om affyring af fyrværkeri fra biler mod tilfældigt forbipasserende i blandt andet Ny Munkegade i Aarhus C omkring kl. 23.15. Ingen personer er blevet sigtet i sagerne om ulovlig affyring af fyrværkeri, og markeringen af våbenhvilen førte ikke til nogen anholdelser i Østjylland.

Østjyllands Politi undersøger nu, om det er muligt at identificere nogle af de personer, der affyrede fyrværkeri.

Kilde: Østjyllands Politi