Natten til fredag kl. 00.40 rykkede en patrulje ud til en beværtning på Åboulevarden i Aarhus, hvor en voldsepisode havde fundet sted. En 23-årig mand blev skubbet omkuld og slået i ansigtet på dansegulvet efter nogle uoverensstemmelser.
Den 23-årige mand pådrog sig tydelige flænger i ansigtet, men kom umiddelbart ikke alvorligt til skade. Vidner på stedet udpegede en 22-årig mand som gerningsmanden, og han blev efterfølgende anholdt og sigtet for vold.