BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring inden for HR, og ønsker du at sætte din faglighed i spil i en HR-afdeling, som leverer strategiske, administrative og driftssikre HR-ydelser til hele fakultetet? Er du samtidig ambitiøs og god til at samarbejde, så hører vi gerne fra dig.
Du har nu muligheden for at blive en del af en ambitiøs HR-afdeling med i alt 14
engagerede kollegaer, som sammen leverer en bred vifte af administrative HR-ydelser til både videnskabelige og administrative ledere og medarbejdere og til fakultetets ph.d.-
skole og ph.d.-studerende.
Ledelsesrådgivning og sagsbehandling
Vores nye HR-partner skal rådgive ledere på fakultetets institutter og i det administrative center om både strategiske og daglige driftsorienterede HR-spørgsmål samt understøtte administrationen af ph.d.-uddannelsen.
Jobbet som HR-partner er meget alsidigt: rådgivning ved personalesager, ledelsessparring, organisationsudvikling og administrativ sagsbehandling. Ydermere har du rådgivende, igangsættende og udførende opgaver i forbindelse med rekruttering, MUS, APV, lønforhandling, udarbejdelse af ledelsesinformation og sekretariatsbetjening af lokale samarbejdsfora.
I HR-afdelingen er der forskellige teams, hvor din rolle som HR-partner er at koordinere opgaverne i enkelte af disse teams og dermed sikre sammenhæng og høj faglig kvalitet i opgaveløsningen samt løbende have fokus på procesoptimering og forbedringspotentiale. Desuden vil du blive ansvarlig for udvalgte fagområder (for eksempel APV, MUS-proces, samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøorganisation) samt deltage i tværfaglige projekter og netværk på tværs af universitetet.
Relationsskabende og handlekraftig
Vi søger en HR-partner, der har en relevant kandidatuddannelse samt nogle års erfaring med HR, herunder erfaring med rådgivning af ledere på flere niveauer. Det er herudover en fordel, hvis du har erfaring fra politisk ledede organisationer eller kendskab til offentlig forvaltning.
Du er ambitiøs, og du sætter en ære i at løse dine opgaver effektivt og omhyggeligt og tager desuden ansvar for og har blik for den sammenhængende administration i din opgaveløsning. Du kan hurtigt sætte dig ind i nye regler og komplekse sammenhænge og kan formidle gældende regler på en praktisk, anvendelig måde. Med forretningsforståelse for universitetets kerneopgaver finder du de gode løsninger i samarbejde med ledere og kollegaer. Du vil lykkes som HR-partner, hvis du er handlekraftig, fagligt dygtig og kan skabe relationer på en åben og tillidsvækkende facon.
Hvis du bliver vores nye HR-partner, vil du blive en del af en afdeling, hvor der er en god og uformel tone, fokus på faglig udvikling og mulighed for en høj grad af selvstændighed. Vi sætter barren højt, men vi er sammen om at nå vores mål og løse den fælles kerneopgave.
Om afdelingen
Aarhus BSS HR & Ph.d. er en del af fakultetets administrative center, og vi leverer administrative HR-ydelser til fakultetets faglige miljøer og fakultetsadministrationen.
Vi understøtter også fakultetets ph.d.-skole med HR- og studieadministration af ph.d.-området.
I afdelingen er der pt. 14 medarbejdere, herunder både HR-partnere og HR-supportere med forskellig opgave- og ansvarsfordeling, og opgaverne er mange og varierede.
Som HR-partner er du med til at sikre både den personaleadministrative drift og den strategiske og forretningsorienterede sparring. Du bliver en del af en ambitiøs afdeling, hvor alle tager fat.
Du kan læse mere om fakultetet her: Aarhus BSS
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er varig og sker efter overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten (med mulighed for indplacering som specialkonsulent) eller anden relevant overenskomst.
Tiltrædelse er mulig pr. 1. august 2023 eller snarest derefter. Arbejdsstedet er Tåsingegade 1, 8000 Aarhus C.
Yderligere information og kontakt
Du er velkommen til at kontakte HR-chef Lene Hauschildt på tlf. 9352 2765 eller e-mail lhau@au.dk, hvis du vil vide mere om afdelingen og jobbet som HR-partner.
Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-koordinator Mette Fisker Præstegaard tlf.: 9352 2807 eller e-mail: mfp@au.dk.
Første samtalerunde forventes afholdt i uge 24 og anden samtalerunde i uge 25.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Tåsingegade 1, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://AU.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=dd60da4b-9445-4432-b784-ba2fa271dd01
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840620